2.      WS 1 faste og inspirerende rammer gavner kreativiteten.

 3.      WS 2 Det kan være en fordel at udvikle et fælles sprog fra starten eks. via viewpoints. (fokus på rytme, rum, beværelse, billede, fortælling)

 4.      WS 2 Open Source – Byg videre på hinandens eksempler via de fokus punkter I er enige om.

 5.      WS 3 Tænk opstarten som et laboratorium – stil jer selv et researchspørgsmål.

 6.      WS 3 Via anvendelsen af et fælles værktøj og faste præmisser/regler for anvendelsen, kan det være lettere at forstå andres kompetencer og unikke fokus.

 7.      WS 3 Via af skitse øvelser kan der opstå biprodukter som helt nye fænomener og metoder, der kan bruges senere i projektet.

 8.      WS 3 Vær ikke bange for at drive væk fra fokus/formuleringen – når processen er i gang har alt betydning og kan inspire processen – lyt til lysten og inspirationen

 9.      WS 4 Forsøg at optegne processens faser – så I ved hvornår, der er fri research og hvornår fortætning og udvælgelse skal ske.

 10.  WS 4 Man kan fortætte en åben research ved at lave fiktioner over det indsamlede. Fiktionerne gennemgåes i fællesskab og undersøges enkeltvis udfra nogle kvaliter projektet leder efter – eks. Sensations, Places, Interaction, Conflict,  Stories. Ud af denne proces opnås en mængde kvaliteter/byggeklodser, sorteres i og laves koncept ud fra.

Ved “intermedialitet” (også kaldet “interartialitet”, “multimodalitet” eller “interdiskursivitet”) forstås et direkte eller indirekte samspil mellem to eller flere medier inden for kommunikation, æterbårne medier og kunst, f.eks. mellem tekst, billede, lyd og bevægelse. Intermedialitetet er tydelig i en række nye medier som f.eks. musikvideo, men det grænseoverskridende vekselspil mellem flere medier har været brugt af kunstnere op gennem tiden.

På Workshopscenen undersøges de nye former, der opstår når kunstarterne går i dialog og interagerer med hinanden. Ved interartialitet bliver dette beskrevet som en form, hvor medier smelter sammen og bliver til nye hybride former. Hvordan kan vi ved at kigge på disse nye hybridformer skabe fundament for en ny bevidsthed. Hvordan kan man ved at kigge på disse blandede kunstformer inspireres til at forny sit eget udtryk og lade det gå i dialog med andres.

 Se også posten - ‘Hvad kan tværfaglighed bruges til’

Tværfaglige studios 2 (perspektiv)
I workshop 4 ville vi teste, hvordan man kan lave et tværfagligt arbejdsfællesskab, der udnytter hinandens forskellige fagligheder til at komme på nye projektidéer.
Det findes mange forskellige tværfaglige arbejdsfællesskaber og tegnestuer, men langt de færreste formår at til fulde at udnytte den tværfaglige sammensætning til at udvikle nye projekttyper. Det er nemlig ikke svært at oprette en tegnestue sammen, men den tværfaglige udvekslingsproces kræver en bestemt organisation og struktur på arbejdet.

Tværfaglige studios 3 (eksempler)
Tværfaglige arbejdsfællesskaber, der forstår at udnytte tværfagligheden er eksempelvis den parisiske tegnestue AWP hvor workshopleder Marc Armengaud er fra. Deres studio består af en skøn blanding af arkitekter, musikere, filosoffer og tekstforfattere, som sammen kan løse både kunstprojekter såvel som bygnings-design og funktioner.

Tværfaglige studios 4 (perspektiv)
Man kan altså konkludere at det tværfaglige samarbejde ikke kan tvinge igennem – her er i høj grad tale om hvordan folk svinger sammen rent menneskeligt. Hvis man er heldig at kende de rigtige mennesker, der vil være med til at lave nye spændende koncepter, er det bare at springe ud med det første projekt. Workshopscenen er eksempelvis et sted man kan teste kemien mellem potentielle samarbejdspartnere. Her kan man lave pilot-studios!

Tværfaglige studios 5 (inspiration)
Hent inspiration blandt de andre som gør det:
Oneplace
Bruce Mau
Rem Koolhaas

Åbenhed er en nødvendighed
Åbenhed bruges til at bryde gamle vaner og mønstre. Brug de to minutter hver morgen inden du tænder computeren til at samle bevidstheden om åbenhed.

Målet versus vejen
Når det udelukkende er målet der driver værket, går man oftest den samme vej derhen. Derfor er det centralt at det er processen eller vejen som kommer før målet – ellers vil man ikke møde nye veje og måder.
John Cage: …not knowing where to begin is a common form of paralysis.

Glem anerkendelse
I proces med andre må søgen efter andres anerkendelse aldrig blive selve drivkraften for at være i projektet. Du skal starte med at give dig selv anerkendelse for dine valg og bidrag og ikke dine produkter.

Experimentet
- indeholder en factor x, det ukendte. Tillad både dig selv og gruppen at experimentere. Opstil flere delmål, som vil kunne ’forgrene’ og forvirrer vejen til målet…Brug fejl og flops som leg. Brug fejl som svaret på det du endnu ikke har stillet et spørgsmål om.

Fordybelse
Lad en del af processen være fordybelse. En detalje, en sekvens, en karakter som I går tættere på. Stil spørgsmål til dette element – hvem, hvad og særligt hvorfor? Et tværfagligt projekt består af komponenter som samlet set bliver en komposition, men det betyder ikke at hver faglighed bidrager med kun en komponent! For komponeneterne er dem man skaber sammen.

Langsommelighed
- eller dagdriveri. Underkend ikke vigtigheden i de forskellige tempi et tværfagligt projekt gennemgår. At tro at den store fælles idé falder ned fra himmelen er utopi – det er et langsomt og hårdt arbejde. Stræk tiden ved at arbejde

Roller
- lad projektet være lederen – så kommer man godt fra start.

Kritik
- eller regler om samme.

Sanserne
Brug sanserne. Alle sammen. Blindhed kan bruges som direkte kontakt til sit krop’s hukommelse – historierne sidder i fimrehårene.

Bæredygtighed
Bæredygtige idéer skal have tid og liv, med andre ord de vokser i et flow af energi. Det kræver plads i form af tid og overskud. Spar op!

Frustration Management
Mellemrummet, der hvor samarbejdet opstår er et kreativt potentiale af dimensioner, men det er også blandet med modstand, udmattelse, konflikter og frustrationer…

Tools
Nye spilleregler. Nye måder at arbejde på. Lær af hinanden, brug hinandens metoder og lær dermed nye syn og opfattelser af dine egne måder at gøre tingene på. Og opfind nye ord for det I gør, f.eks. videodoodeling (workshop 3).

Vi gør det på polsk!
Eller: vi ser muligheder frem for begrænsninger. Det er en kultur/mentalitet man etablerer i gruppen. Er vi villige til at vende sten? Og finde nye stier?

Lytteposter
Husk at være hianandens høreapparater. Nogen er bedst til noter. Andre tænker bedst når de taler.  Husk at bytte lytteposter/lytteroller. Og brug ’stilheden’ eller pauserne mellem møder og arbejde til at finde idéerne og løsningerne, som oftest findes der hvor man mindst venter dem.

Netværksfletteri
Kontakter er guld. Dit netværk er allerede udvidet/vokset en til flere potient’er – mindst én pr. deltager i jeres tværfaglige projekt.

Den knaldgule gummibåd
Humor skal der til. Latterklub eller ej. Fri leg kræver at vi har det sjovt.

Processpotting
Det er ikke kun dem med interesse for fly, biler og busser som ’spotter’. Et projekt bør også have et par spottere som sørger for at dokumentere jeres proces. Jeres historie.

Gruppedynamik 3 (definition)
Tværfaglighed er også en arbejdsindstilling. Det kræver en ildhuhed! Troen på at man sammen kan gøre en forskel. Det er den tro som man som gruppe skal afstemme. Hvad er det fælles? Hvad er det fælles mål? Hvilket sprog bruger vi? Altså at få afstemt så mange aspekter og forventninger på bordet fra start. Nogen kalder det forventningsafklaring, jeg kalder det blot en personlig bevidsthed om hvad man går ind i et projekt med. Man kan som projektdeltager spørge sig selv: Hvilke krav har jeg til samarbejdet/projektarbejde? Hvad lægger jeg mest vægt på: det faglige, sociale eller personlige? Hvor stor (faglig) indsats vil du selv yde?

Gruppedynamik 4 (eksempel)
Ved workshop 1 kunne man registerer en tydelig tryghed blandt deltagerne.
En stemning som blev etableret allerede første dag. Tryghed er altafgørende.
Flere tanker om denne sammenhængskraft også kan bruges videre – bliver det en bevægelse?
Et movement?

Tværfaglighed 2 (eksempel)
I forhold til workshop 2 er sjovt at registrere alle deltagernes forskellige tilgange til teater. Alle har én eller anden aktie i teater – har spillet engang eller studeret det tidligere. Nogen kommer med en videobaggrund, andre har spillet amatørteater. Hvordan tager folk de her metoder med tilbage i deres virke og arbejdsfelt? Skulle der flere være flere muligheder i valg af udtryksformer – video, musik, site specific, installationer?

Tværfaglighed 3 (perspektiv)
Det står klart at tværfaglighed ikke er noget man bare kan snakke om. man er nødt til at gøre det. Noget man erfarer ved at gøre det. En behov der opstår. En problemstilling som ikke kan løses uden flere hoveder og fagligheder kommer i spil. Læs også Tværfaglighedens nødvendighed.

Tværfaglighed 4 (perspektiv)
Undevisningsminister Bertel Haarder har stik mod tidens tendenser og behov sløjfet gruppearbejde og dermed gruppeeksamen på højere læreranstalter! Er vi så bare forud for vores tid? Eller er der nogen som har sovet i timen?
Jeg mener, at Det Tværfaglige Manifest’s fornemmeste opgave er at debatere og anskueliggøre tværfaglighed som et fag, som synes nødvendigt på de kreative uddannelser. Der skal i bekendgørelsen stå et ‘dogme’ om at den studerende skal gennemgå en ‘erkendelsesspiral’ som vedrører samarbejdets og tværfaglighedens betydning som forståelse af eget virke.

Workshopleder 1 (definition)
En workshopleder skal lede gruppen. At skabe tryghed er essentiel.

Workshopleder 2 (inspiration)
Malene om Caroline som workshopleder:‘She gives herself time to do a catch up with the new people in the group. Super service. She is continuously giving the participants an aim with what they are doing.  I admire that – be precise, and people will follow you and support the process.’

Workshopleder 3 (eksempler)
Caroline kører et hårdt program med et flow af opgaver. De når ikke at trættes. Hele tiden aktive.

Workshopleder 4 (eksempler)
Gennem alle 4 workshops, har jeg haft et stærkt fokus på rollen som workshopleder. Hvordan har denne centrale ‘dirigent’ fungeret? Og svarene er mange. I workshop 1 havde vi et makkerpar på banen, der med hver deres kompetencer ledte os gennem forløbet. De startede workshop’en med et klart mål – det er der vi skal hen, basta! Workshop 2 var ledet af én workshopleder som gennem øvelser viste os hvad i dette tilfælde view points handler om. I tredie workshop var tanken at blande ‘eksperter’/superbrugere og ‘nybegyndere’ og andre nysgerrige. Et slags laboratorium for en weekend, hvor man som udgangspunkt havde samme billedmateriale, men hver især arbejde med. Workshop 4 blev mere et team, hvor hver deltager fik en rolle eller en funktion. Selvom der var to workshopledere på opgaven, tog alle ansvar om at vi nåede det vi i fællesskab ville nå under weekenden.

Workshopleder 5 (perspektiv)
Man kan altså konkludere at der er mange måder at være workshopleder, men det er vigtigt at man positionerer rollen fra start, så forventningerne og gruppedynamikken afstemmes derefter.