Workshop 3

MANIFEST:OS – Vi tror på en anden virkelighed
Om dagdrømme og optagne stilheder – d. 23. – 25. februar


Formål

Formålet er at lave et inspirationsrumet laboratorium hvor workshopledere, professionelle kunstnere og studerende arbejder på lige plan. Der skabes et kreativt udfoldelses-rum, hvor deltageren kan gå på opdagelse i udtryks-mulighederne ved brug at subjektiv videoskitsering.

Vi undersøger fænomenet dagdrømme og bruger Carlsberg-området som researchfield.
Der arbejdes med en række kreative spilleregler som metode til at kunne fortabe sig i dagdrømme og bruge stilheden til at finde et nyt blik på virkeligheden.


Programbeskrivelse

fra synopsis
Workshoppen vil fokusere på kunsten at [gen]se flig af virkeligheden, ud fra fuldstændig nytte- og funktionsløse dagdrømmeriske kriterier, der udfoldes i sproglig stilhed;

Fokusområdet i løbet af workshoppen bliver et afmålt territorium midt i et stykke industrikultur i København – Carlsbergområdet.

I dette territorium fremkaldes, via enkle digitale og analoge medier, en række aftryk af deltagernes subjektive dagdrømmeriske indtryk.  Aftrykkene udspringer af stramt opsatte spændetrøjer/kreative spilleregler.

Den konkrete dagdrømmeriske praksis = videoarbejdet indlejres i en vekselvirkning af stilhed. De konstruerede dagdrømme præsenteres ved en række silent screenings, hvorfra der tages afsæt til videogreb i den stadige søgen efter dagdrømmene.

I workshoppens sidste del kommer sproget atter brug, hvorved det kan undersøges, hvorvidt det rationelle kan måle sig med det tavse intuitive.

Workshopforløbet er intens og krævende, trods sin dagdrømmeriske for-ud-fatning.

Efterfølgende, tilstræbes en redaktionel opsamling af det producerede materiale til udgivelse via analoge og digitale medier.
(resultat)


Workshopledere

Thomas Wiesner, arkitekt af virtuelle eller forstillede ikke-steder
Special guests:
Steven Ball (SB), artist, London – http://www.steven-ball.co.uk/
Philip Sanderson (PS), artist, London – http://www.pipsand.co.uk/  
det engelske makkerpar SB og PS arbejder i krydsfeltet mellem film, video, installation og lyddesign også kaldet mixed media
Thorbjørn Beckman, Danmarks Designskole, digital design
John Engelbrecht, filosof og fremtidsforsker – taler om ’Den intuitive tanke’


Deltagerne

Workshoppen er et laboratorium hvor workshopledere, special guests, studerende og Workshopscenen arbejder ud fra samme præmisser og alle viser værker under silent screenings. Lærer/elev rollerne er opløst.

Gruppen består af studerende fra: Arkitektskolen:  2 stk., Cantabile 2:  2 stk., Det kongelige Danske Musikkonservatorium: 1 komponist, Danmarks Designskole: 2 stk.

Workshopledere/professionelle kunstnere:
Thorbjørn Beckman – underviser på DDS kommunikationsdesign, Mette Mærsk – fotograf, Thomas Wiesner – arkitekt, Philip Sanderson – installations og videokunstner, Steven Ball – musiker og videokunstner, Karen Toftegård – videokunstner
Workshopscenen:
Malene Sakskilde, Eva Wendelboe


Kontekst

Carlsberg områder er under omlægning – en konkurrence er udskrevet og arkitekter byder ind med forslag til hvordan bydelen kan re-tænkes.
Workshoppen ligger sig i skyggen af den officielle arkitektkonkurrence. Med fokus på dagdrømme og stilhed søges der ind bag virkeligheden. Som et alternativ til den officielle arkitektkonkurrence tilbyder workshoppen et nyt syn på Carslberområdet. Var der noget arkitekterne ikke så da de analyserede området? Er der en anden zone – et andet bevidsthedsniveau, som kan ligge til grund for udviklingen af et alternativt konkurrenceforslag.


Metode/værktøj

Der arbejdes med video som registrering og udtryk. Videoen er værktøjet – videoen er mediet hvorigennem – deltageren kan se ind bag virkeligheden. Videoen er et ’røngtensyn’ der leder efter dagdrømme. Arbejdsmetoden – Video-doodling udvikles.

Der arbejdes i en vekselvirkning mellem konkrete videoregistreringer på Carlsberg området og efterbearbejdning af materialet i laboratoriet. En udveksling mellem at registrere virkeligheden – og manipulere virkeligheden. Resultatet er dagdrømme – eller er det?


Tværfaglighed

Workshopdeltagerne kom fra forskellige uddannelser og med forskellig tilgang til videomediet som blev et fælles udtryksfelt. Der var ikke decideret tværfagligt samarbejde – alle sad ved hver deres computer. Det tværfaglige bestod af at se hvordan de andre ser. Hvad er det for mønstrer og fortællinger folk og fagligheder leder efter? Hvordan ser den andens blik?
At blive inspireret af andre til at bryde med sin vante måde at se og registrere på.


Inspiration

http://patalab02.blogspot.com/
http://www.steven-ball.net
http://www.psouper.co.uk
http://directobjective.blogspot.com
http://www.stormbugs.co.uk
http://peoplelikeus.org

Reklamer

3 kommentarer to “Workshop 3”

  1. […] Workshop 3 […]

  2. […] Workshop 3 […]

  3. […] 2 (eksempel) Dagdrømme var det fælles afsæt for workshop 3. Inspirationen er kommet fra den svenske professor Orwar Löfgren, der blandt andet har undersøgt […]

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: